VÆVESTUEN PÅ OVERDREVET..


Kirsten og Torben Oppfeldt
Tjørnehusvej 5.
Særløse Overdrev.
4330 Hvalsø.
Tlf. & Fax: 46498096

Kom og kik - ring først.   Brochure tilsendes.

...EN BLANDET LANDHANDEL.


VÆVESTUENS PRODUKTER OG AKTIVITETER:


Karteflor fra egne får til filtning og spinding. Fås i alle naturnuancer samt 12-14 farver. Til nuno-filtere har vi karteflor i meterbrede baner, samt nåleforfiltede baner i sort og hvid merino..
Uld/karteflor fra: Leichester, Gotlandsk pels, Såne, Shropsire og Merino.
Specielt gode filteresultater opnås med Gotlandsk pels og Leichester.

Garn til både vævning og strik fra egne får i forskellige kvaliteter og mange farver. Strikkeopskrifter.

Karte-, spinde og væveredskaber af enhver art sendes overalt. Kyndig rådgivning v. uddannet væver.

Håndvævede brugsting som f.eks. halstørklæder, knæplaider, babytæpper, store plaider m.v. Alt vævet på eget værksted, som man er velkommen til at besøge.

Skind fra får og lam, vi har vaskbare skind fra egne dyr. Skindene sælges i forskellige hårlængder og farvenuancer fra sort, brun, grå til hvid.

Slagtede lam, hele eller halve, kan bestilles til afhentning hos lokal slagter.
Sæson fra Sept. til Feb.

Frilandsgrise, hele eller halve, kan bestilles til afhentning hos lokal slagter, hvor der også kan aftales partering. Slagtesæson fra Okt. til Dec.

Vævekurser, skaftevævskurser på vore eller medbragte væve, også for begyndere. 
Se aktivitetskalenderen.

Filtekurser, kurser i alle former for filtning. Brugsting, figurer (også vanvittige), billeder og nuno-filt.
Specialforløb for mindre børn og for grupper af undervisere.
Se aktivitetslisten. Grupper kan aftale andre tider.

Spinding og plantefarvning: Kurser arr. for interesserede grupper.

Naturskole: Skoleklasser og lign. grupper tilbydes praktisk betonet undervisning i forhold, som er aktuelle på Vævestuens jordbrug: Får, lam, frilandsgrise, naturpleje, skov, savværk, uldbehandling, bålmad, lokale røverhistorier osv.
Der er mere teoretisk betonede forløb for gymnasieklasser.
Ring og hør om specielle forløb.

Lejrskole: Hytte med 32 sengepladser og 3 fællesrum, beliggende i usædvanlig smuk natur v. sø dybt inde i skoven.

Teltplads: Primitiv overnatningsplads i skoven for vandrere, cyklister og ryttere.
Pladsen bruges også til overnatning for naturskolen.

Skov: 15 ha delvis urørt skov m. 16-18 forskellige træarter, flere småsøer og vandløb.
Skoven bruges af naturskolen og lejrskolen til selvaktivitet og guidede forløb.
Skoven er desuden leverandør af råtræ til Vævestuens savværk.

Brænde: Selvskovning og færdigt brænde, både løv- og nåletræ.

Savværk: Lille savværk, som oparbejder det råtræ, vi henter i skoven. Udskæringer i næsten alle dimensioner, også dem du ikke kan købe i byggemarkedet.
Priserne på tømmer er i reglen de laveste på Sjælland.
Vi er specielt gode til løvtræ, træ til udendørs brug og brædder i stor bredde.
Skoleklasser kan som led i et naturskoleforløb købe “selvgjort” træ til sløjdundervisningen.
Har du helt specielle ønsker, går vi en tur i skoven og finder det rigtige træ.


Gårdbesøg: Prøv at se under naturskolen. I må også gerne komme en vævekreds, en husflidsforening, en busfuld pensionister eller en firma-skovtur.
Ring og få en seriøs aftale om noget sjovt, som måske også er interessant.


Kursus- og Aktivitetskalender:

August:
1. Lørdag, Fåremarked i Gummerup, Fyn.
1. Søndag, Fåremarked, Marbækgård, Varde.
2. Søndag, Fåremarked, Melstedgård, Bornholm.
3. Weekend, Farmers Day, Sophienborg, Hillerød.
                    Husflidsmessen, Sorø.

September:
1. Weekend, Husflidsmessen, Tinghallen, Viborg.
2. Weekend, Fåremarked, Dyrskuepladsen, Roskilde.
fra 2. mandag kl. 15-18 og kl. 19-22, skaftevævekursus til december.

Oktober:
Sidste fre-lør, kursus i filtning, brugsting.

November:
3. fre-lør, kursus i filtning, nisser og væsner.
Sidste weekend, Fåreavlernes Julemarked, Østebro Remise, København.

December:
1. Søndag, Julemarked, Tadre Mølle, Hvalsø.

Januar:
Fra 2. Mandag kl. 15-18 og 19-22, skaftevævekursus til Maj.

April:
Påskelørdag, Åbent hus i fårestalden kl. 10-16.

Maj:
Kursus, Mad på bål, Ring og hør nærmere om indhold og dato.

Juni
Dyrskue i Roskilde.

Grupper kan aftale (Special-)kurser på andre tidspunkter.



Åbningstider: Her er åbent, når vi er hjemme - så, ring før I kommer.


VÆVESTUEN

ER EN LANDEJENDOM PÅ MIDTSJÆLLAND.
JORDEN ER DÅRLIG, STÆRKT BAKKET OG
 DELVIS OMKRANSET AF SKOV.
AREALET ER 25 HA, DET MESTE ER SKOV.
OM SOMMEREN ER HER NÆSTEN 300 FÅR OG LAM 
SAMT EN DEL FRILANDSGRISE.
HER ER STORT VÆVEVÆRKSTED, EN NATURSKOLE, EN LEJRSKOLE,
ET SAVVÆRK OG ET LILLE UDSALG FOR VORE PRODUKTER.

EJENDOMMEN DRIVES AF
VÆVER KIRSTEN OPPFELDT OG CAND. AGRO. TORBEN OPPFELDT.

Adresse: Oppfeldt, Vævestuen Tjørnehusvej 5, 4330 Hvalsø.
Tlf: 46 49 80 96. Fax 46 49 80 96

GAARDBUTIKKER.DK - De sjællandske gårdbutikker på nettet...!